mandag den 1. maj 2017

Trods nedgang går DBU stadig efter rekordmedlemstal

DBU har som erklæret mål at have 450.000 medlemmer i 2025. Men unionen måtte  fra 2015 til 2016 notere sig en kraftig nedgang i medlemstallet, og er nu under 350.000 medlemmer.

Af Henning Andersen

Færre danskere har haft lyst til at spille organiseret fodbold under DBU i 2016 i forhold til året før. Det viser en opgørelse, der er foretaget af DIF Analyse under Danmarks Idrætsforbund. Alligevel har unionen fortsat forventninger om at nå 450.000 medlemmer i 2025, hvilket er over 100.000 mere end for nuværende.

Dansk Boldspil-Union, der er det største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, havde svært ved at holde fast i medlemmerne det seneste år. Således viser den årlige rapport fra DIF Analyse, at DBU’s medlemstal fra 2015 til 2016 faldt med 5.502 medlemmer fra 350.758 til 345.256 medlemmer.
DBU's medlemstal set over de sidste fem år.


En analyse af tallene viser, at det især er de unge, der vælger fodbolden fra. Således har DBU nu 3.788 færre medlemmer mellem 0 og 18 år i forhold til året før. Det vil sige, at 82,7% af de frafaldne var i den aldersgruppe. Alligevel er DBU optimister med hensyn til fremtiden.
DBU fastholder høje forhåbninger

I marts måned meldte DBU ud, at man har et mål om at have 450.000 medlemmer i 2025, men trods nedgangen i tallene tror man stadig på, at det mål kan indfries, lyder det fra unionen, selv om man erkender, at der er visse udfordringer.

- Det er jo et langt sejt træk, vi er i gang med, men der er da ingen tvivl om, at vi er udfordret på nogle områder, hvor vi er nødt til at gøre endnu mere. Men det her med, at vi har meldt ud, at vi gerne vil være 450.000 medlemmer i 2025, skal jo ses på den lange bane, og det tror vi stadig på, siger DBU’s næstformand Bent Clausen.

Han og DBU kan trøste sig med, at set over en femårig periode har unionen samlet set haft solid fremgang. Således var der 329.955 medlemmer af DBU i 2012.

DBU vil skabe fremgang hos bredden

Unionen har afsat 100 millioner kroner over de kommende år til udvikling af både bredden og eliten, men ifølge Bent Clausen er det også nødvendigt med en mere målrettet indsats overfor de unge medlemmer af DBU. Og det er ikke kun eliten, der skal nyde godt af DBU’s tiltag.

- Vi har tidligere været gode til at fastholde teenagere gennem nogle år og få flere til at spille fodbold. Men nu er det så gået tilbage her, og det er vi selvfølgelig kede af. Så det viser, at vi skal bide tænderne endnu mere sammen og gøre endnu mere for at tilbyde noget, som er attraktivt, sjovt og sundt for de unge, siger han.

- På teenageområdet tilbyder vi klubberne at komme ud med nogle visionskonsulenter, der kan hjælpe klubberne med at nytænke, hvad man kan gøre. Hvordan man kan sætte fokus på at få nogle eksempelvis dygtige trænere, som ikke kun har fokus på det fodboldfaglige, men også på, hvordan de unge skal behandles, og hvilke tilbud vi skal give dem., fortsætter han.

- For vi har altid gode tilbud til de bedste hold i klubberne, men det er altså også nødvendigt, at vi har gode tilbud til dem, der sparker lidt skævt, men som alligevel elsker at spille fodbold, men som ikke bliver 1. holds spillere. Og der er træneren altså nøglen til, at vi kan fastholde spillerne, slutter Bent Clausen.


Samlet set dog går den rigtige vej for medlemstallene hos DIF, viser opgørelsen. Ultimo 2016 havde DIF et samlet medlemstal på 1,918 million medlemmer, hvilket er en stigning på godt 10.000 medlemmer sammenlignet med 2015. Det er især fitness, der har oplevet fremgang med 38.614 flere medlemmer, en stigning på 22,5%. 

Elite- og breddeorganisationer går ind i e-sport

Computerspilsverdenen med dens kommercialisme er på vej mod en hidtil uset folkelighed i Danmark. Således er Dansk Boldspil Union på vej ind i en satsning på e-Sport.

Af Henning Andersen

Computerspil er for alvor rykket ud fra teenageværelset til helt andre lokaliteter. Spil som CS:GO, FIFA og League of Legends danner nu rammen for turneringer på internationalt niveau. Tusindvis af tilskuere følger begivenhederne, når verdens bedste e-sportsudøvere udkæmper ofte drabelige dyster om ære og penge.

E-sportens fremmarch har fået breddesportsorganisationer til at gå ind og tilbyde undervisning til de aktive udøvere, og det stopper ikke her. Tidligere på året meldte fodboldklubberne FC København, FC Midtjylland og AaB, at man vil være aktive indenfor sporten, og det får nu opbakning fra Dansk Boldspil-Union.

”Vi har fået lavet en analyse af, hvad vi kan gøre som fodboldorganisation på det felt, og det arbejder vi nu videre med, fordi vi tror på, at der er nogle kombinationsmuligheder, også omkring det her med klubliv. Vi ser det som vores opgave at formidle det,” siger næstformand i DBU, Bent Clausen.

”Vi har planer om at tilbyde en e-sportsturnering i stævneform med hold, hvor man er to eller fire på et hold, som spiller mod et andet hold. Vi skal bare lige gjort os tankerne færdige, og så tror jeg, der kommer et tilbud, som vi formidler til fodboldklubberne,” fortsætter han.
Bent Clausen tilføjer, at han regner med, at tilbuddet fra Dansk Boldspil-Union til klubberne kan være på plads inden udgangen af 2017.  Der findes ikke præcise tal for, hvor mange der dyrker eSport på nationalt plan, men en undersøgelse viste, at 650.000 danskere jævnligt dyrkede sporten i 2008.
Dansk Firmaidræt: Der er et stort behov for e-sport-uddannelse

Hos en anden af idrætsorganisationerne, Dansk Firmaidræt, er man allerede gået i gang med at udbrede eSport til foreningens medlemmer. Firmaidrætsorganisationen har således iværksat en række kurser for at uddanne instruktører, der kan udbrede kendskabet til computerspil som noget, man kan være fælles om.

”Vi har konstateret et stort behov for det fra vores medlemmer, men også fra eSport Danmark, og i ungdomsforeningerne, for at få nogle værktøjer til at arbejde med eSport i undervisningsregi,” fortæller Merete Spangsberg, der er idræts- og sundhedskonsulent hos Dansk Firmaidræt.

”Vi giver instruktørerne nogle metoder til at integrere bevægelse i undervisningen, som er relevant for spillerne. Det kan fx være koncentrationsøvelser, samarbejdsøvelser, reaktionsøvelser. Alle sammen elementer, der indgår i first shooter-spil, eller spil, hvor man arbejder sammen i teams,” fortsætter hun.

Fællesskabet skal være i fokus

Undersøgelser har vist, at pulsen hos en eSports-udøver ligger på mellem160 og 180 slag i minuttet, hvilket svarer til en maratonløbers under konkurrence.

”Det, som det handler om, er man kan konkurrere på en måde, så det ikke er tilfældigheder, der afgør, om man vinder eller ej. Men for os hos Dansk Firmaidræt handler det også om at være fælles, at man deltager i aktiviteterne, eller i idrætten på grund af relationerne. Det er lige så vigtigt,” slutter Merete Spangsberg.


Dansk Firmaidræt er gået sammen med e-sport Danmark i e-Sport Alliancen omkring de instruktørkurser, der har været afholdt. Foreløbig har alliancen afholdt fem ud af de syv kurser, der i foråret har fundet sted over hele landet.