Superligaen, fredag 2/5-2014
Randers FC - FC Nordsjælland 0-1 (0-0)
0-1 Uffe Bech (63)
Advarsler: Kristian Keller, RFC og Nicolai Stokholm, FCN.
Tilskuere: 5.612
Statistik:
Angrebsåbninger:
Randers FC 27
FC Nordsjælland 16
Skud (på mål):
Randers FC 21 (7)
FC Nordsjælland 6 (1)
Kiks: Store (små)
Randers FC 2
FC Nordsjælland 9 (7)
Kampens profiler:
Adama Tamboura og Elmar Bjarnason, Randers FC - Nicolai Stokholm, FC Nordsjælland.
På et solomål af Uffe Bech bragte FC Nordsjælland på mystisk vis sig tættere på den femteplads, der giver adgang til europæisk fodbold i næste sæson.
Mystisk, fordi Kasper Hjulmands tropper i de første 35 minutter leverede en indsats, der kun med min bedste vilje kan betegnes som Superligaen værdig. Et hav af fejlafleveringer, manglende omtanke med bolden, og mangel på både offensiv og defensiv struktur. Det var mildest talt hæsligt at se på.
Men hvorfor kostede det så ikke et fortjent føringsmål? Det er der flere årsager til. Selvom Randers FC gjorde mange ting rigtigt, manglede der en essentiel del i det direkte spil inden pausen: Offensive løb i den såkaldte dangerzone. Det blev lidt for nemt for de ellers overbebyrdede FCN-forsvarere at gøre rummene små i de kriminelle områder, mens den service, som specielt Ronnie Schwartz har lukrerede på, ikke var til stede denne fredag aften.
Jeg skal ikke kunne sige, hvad Kasper Hjulmand sagde i pausen til sit hold, men efter introduktionen af Stokholm og afskeden med en usynlig Morten Nordstand, fandt gæsterne faktisk lidt af deres offensive basis efter den første halve time, og formåede trods alt at ligne et superligahold rent offensivt i anden halvleg. Samtidig holdte FCNs bagerste op med at spille med hovedet under armen, som før pausen, og så led Randers FC af de samme mangler som skitseret ovenfor.
Men kønt var det ikke, og man må være bekymret ved udsigten til at sjællænderne med en ny træner, og uden Stokholm igen skal ud og bide skeer i de europæiske klubturneringer i næste sæson. Hovedkonkurrenterne til 5. pladsen, Esbjerg, spiller lørdag i Aalborg, og kan dog hente ind på det forspring på tre point, som FCN skabte sig med sejren fredag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar